Fede campingbiler

Finn er meget optaget af at kigge på biler og campingvogne. De er også specielle og på mange måder mere spændende og forskelligartede, end dem vi kigger på i Danmark. Køretøjerne på en campingplads er også noget for sig. Så her er et lille udvalg.

En pick-up med campingvogn


Trækkrogen - som for en sættevogn


Andre "sættevogne"




En hel bus er ikke ualmindelig


Busserne har som regel en mere praktisk bil med også - den trækkes efter bussen


Til slut et mindre motor home for europæiske gæster

Mystery Spot - naturfænomen eller tivoli

Søndag den 1. august 2010

Dagens udflugt går til Mystery Spot, hvor tyngdekraften efter sigende skal være sat lidt ud af funktion! Vi kører ad små skovveje. Da vi endelig er fremme, får vi at vide, at der er over to timers ventetid, og vi må køre uden for området for at bestille billetter, for der er (selvfølgelig)ingen telefondækning ved Mystery Spot Vi bruger de næste par timer på havnefronten i Santa Cruz, hvor vi bl.a. kigger på windsurfere og spiser frokost i bilen.
Vi kører tilbage, og omsider er det vores tur til at komme på en guided tur. Guiden -en ung fyr - har tydeligvis liret samme remse af sig hele dagen, men da han stiller to personer over for hinanden på et bræt, og derefter beder personerne bytte plads, vågner vi alle op. Der sker noget med personernes indbyrdes højde. Bedøm selv billederne af Finn og Bjarke!
Bagefter går vi op til en lille hytte i skoven. Den er rutchet lidt ned af skråningen, så den er total skæv. Ikke mindst gulvet i hytten skråner voldsomt. En kugle triller opad i stedet for nedad. Vi står alle og hælder.
Der kan være tre forklaringer på Mystery Spot slutter guiden: et hul i ozonlaget, aliens eller (kan ikke huske).

Vi køber en bog om stedet og kører derfra. For første gang kan gps'en ikke finde signaler! Det er næsten med til at overbevise Finn om, at der er noget på færde. Jeg tror mere, det er det amerikanske militær, som har hjulpet med at sløre signalerne her. I bilen snakker vi en del om de fænomener, vi har oplevet. Jeg mener at have oplevet noget tilsvarende med de skæve gulve i tivoli, men den med at højdeforskellen ser ud til at ændre sig mellem personer... Bjarke går i gang med at læse Illustreret videnskab og i den nyindkøbte bog. Forfatteren har lavet en del målinger, som viser at naturkræfterne opfører sig anderledes end forventet her (og forskellige andre steder i USA og Canada). Om aftenen på næste campingplads søger Bjarke på nettet efter dokumentation for det ene eller det andet. Han har ike længere fidus til forfatteren af bogen, som er meget uvidenskabelig. Efterhånden tror vi vist mest, at synsbedrag er det dominerende naturfænomen ved Mystery Spot.
Vi er nu kommet nord for San Fracisco og i dag skal vi shoppe i Outlets (synd du ikke skal med, Marie). I morgen formiddag skal vi aflevere RV'en og køre til lufthavnen i en lejet personbil. Vi glæder os også til at komme hjem igen og se jer.

Monterey og afslapning

Lørdag den 31. juli 2010
Vi har oplevet meget, og de sidste dage langs Stillehavskysten har vi planlagt at tage den med ro. Vi skal først og fremmest ikke køre så meget, og vi bruger mere tid på at være på campingpladserne og nusse rundt. Sidst på formiddagen trak vi el-kablet og vandslangen ud standeren på campingpladsen og kørte til Monterey, en gammel havneby. Her var masser af stemning og mennesker - et rigtig hyggeligt sted. I havneområdet er der fyldt med sæler, som hverker lugter eller lyder specielt godt. Til gengæld er de sjove at kigge på. De møver sig ind over hinanden, kravler op i de små både og kan skubbe hinanden i vandet. På Fishermans Wharf er der masser af aktivitet med handel og restauranter. Her er også mulighed for at komme ud på hvalsafari. Vi besluttede at spise dagens varme ret midt på eftermiddagen og blev lokket ind på en fiskerestaurant, hvor vi fik rigtig dejlig mad. Bagefter fik vi også set pelikaner.
På vej videre købte vi ind i Whole Foods - en stor butik med kvalitetsfødevarer og økologiske varer i et imponerende udvalg.
Herefter kørte vi til en campingplads ved Morgan Hill, som ligger lidt inde i landet. Med det samme vi kommer bag bjergene, stiger temperaturen, og her var dejlig varmt og solrigt. Vi vaskede, badede i poolen, gik en lille solnedgangstur (Bjarke har taget det smukke billede) og spiste nybagt brød og andre lækkerier fra Whole Foods.

Ad A1 langs Stillehavet

Torsdag den 29. juli

Vi befandt os på den dejligste campingplads (Ventura Ranch) med masser af græs, buske og træer. Vi er vant til at holde vogn ved vogn, men her var der god plads rundt om vognene. Hele formiddagen spankulerede en påfuglefamilie rundt lige uden for vores dør. Vi holdt slap-af-formiddag - dejligt vejr og en god internetforbindelse, så alle nød det.
Vi ankom i mørke, så det var først nu vi rigtig så, at her var masser af frugtplantager og grønsagsproduktion.
Bjarke er færdig med at læse Obamas bog: Arven efter min far, og vi havde besluttet at købe Obamas anden bog her. I går kiggede vi efter boghandler i LA, men fandt ingen. Vi fortsatte eftersøgningen. Da vi havde tjekket ud fra campingpladsen, kørte vi ned til byen i nærheden, hvor der var ret mange små forretninger. Det viste sig at være mexikanske forretninger. Jeg gik ind i en tøjforretning for at spørge om vej, men kvinden der ekspederede talte end ikke engelsk - no english!
Vi købte ind til frokost i et mexikansk supermarked, med masser af plads på hylderne og for os mest fremmede varer.
Vi prøvede flere indkøbscentre, inden det lykkedes at finde vej til en boghandel. Her købte vi The audacity of hope, som Bjarke nu er i gang med at læse. Vi havde bestilt plads på en campingplads. Den lå 200 m fra Stillehavet og autocamperne står nærmest klinet op ad hinanden. Så slapper vi ikke så godt af! Vi spiste aftensmad "hjemme" og nåede næsten solnedgangen i Stillehavet.

Fredag den 30. juli

Vi kørte ad A1 fra Grover Beach/Pismo Beach langs kysten til Monteray nær Salinas. Vi holdt et sted, hvor der var et udkigspunkt, hvor man kunne se søelefanter. De ligner lidt hvalrosser. Vi så unge hanner, som kæmpede ude i havet, men de fleste lå og dovnede i sandet. En gang imellem hvivlede de sand op eller grappede sig lidt frem.
Tæt på Stillehavet ligger der tit en tågedis ind over landet. Sådan var det også mange steder, men vi havde også utroligt flotte udsigter med stejle klipper, skrænter, strande og havvand i alle blå, turkis og grå nuancer. Landskabet er præget af bløde bjerge med langt græs, men længere mod nord også skov med store redwood-træer.

Hollywood

Nu med billeder
27. juli

Sådan en bette bil her - motorhome eller RV - er et eldorado for Finn. Selv om det er et gammelt skrummel, der lyder lidt som om, det hele er ved at falde af, når vi kører, har den et hav af spændende funktioner. Han fryder sig især over lyden af V8-motoren, når vi starter. Hver dag finder han nye funktioner og ting, som skal afprøves på vognen. Da vi besøgte Universal Studio i Hollywood, tjekkede han (vist ikke meningen), hvor langt tid, den kunne stå med lys på. Godt 2 timer! Så stod vi der på en parkeringsplads midt i Los Angeles med en bil, som ikke kunne starte. Vi ringede til udlejningsbureauet Cruise America, men det tog over et kvarter, at komme igennem. I mellemtiden havde jeg spurgt en amerikansk familie i en stor firehjulstrækker, om de havde startkabler. De ringede straks til nogle venner, som kom kørende med et sæt. Sikken hjælpsomhed. Så blev den trælse situation pludselig vendt til en god oplevelse.

Universal Studio er stedet, hvor man kan få en smag af Hollywood. En kæmpe og særdeles velbesøgt forlystelsespark. Vi brugte 10 timer derinde. Først kørte vi rundt i tog i nogle af de kendte kulisser fra kendte film, bla. var vi på Mysteria Lane, men så ingen desperate husmødre. Vi kørte ind i en "jungle", hvor der blev vist KingKong i 3 D på begge sider af toget, så vi sad lige midt i dramaet. Bagefter var vi inde og se en række shows med relation til film. Bl.a. Waterworld, hvor vi overværede skuespillere og stuntmen spille en hel scene, der bl.a. indebar at der der kom en brændende flyvemaskine ind, som faldt ned i vandet. Med vandscootere, speedbåde og vandpistoler, sørgede skuespillerne for at en stor del af tilskuerne blev våde. Der var underholdning for alle pengene. Vi sluttede i Jurassic Parc, hvor vi sad i en vandrutchebane. Alle passagerer dryppede, da de gik ud.
Da vi fik strøm på bilen, kørte vi de 60 km tilbage på campingpladsen.

28. juli

Vi kørte ind til Hollywood igen og tog metroen til Hollywood Bouleward. Vi havde troet, det var en ekskusiv gade, men den er bare ganske almindelig. Længere henne ad gaden kom vi til Walk of Fame, hvor vi læste rigtig mange stjerne-navne på fortovet.
Vi var i Kodac Theatre, hvor Oskar-uddelingerne finder sted, så en udstilling med Guinness records og så et Tussaud voksmuseum med scener fra film og berømte skuespillere. Det var afslutningen på et par dage i den store drømmefabrik, og skulle så ud af byen og op til en ny campingplads lidt nordpå. Undervejs havnede vi med GPS'ens hjælp (og en måske lidt utilsigtet "kør via" indstilling)inde midt på campus af University of California (UCLA). Flot og spændende, men ikke helt meningen omkring solnedgang og med 130 km til næste overnatningsplads. Vi kom til sidst ud af storbyområdet, men LA er et MEGET stort bysamfund - i timer kan man køre på 4-6 sporede motorveje, bare for at komme ud af den nordlige del. Natten fik vi dog som planlagt på en naturskøn, kølig og fredelig plads lidt oppe i bjergene.

Fredag den 23. juli
Afgang fra Las Vegas med udsig til ca. 350 km i vores motorhome. Vi er ude at kigge ved Hoover Dam - dæmning ikke langt fra Las Vegas. For første gang på turen er der køkørsel. Landskabet er kuperet og ekstremt goldt. Ligner store beskidte jordbunker. Øde, øde. Her er ikke rart.
Tanker op i Kingman. Bjarke sørger som sædvanligt for rene vinduer på bilen.
Meget hedt. Vi spiser frokost i vognen med aircondition tændt. Kører videre mod Williams. Stadigt øde, men lidt mere grønt. Der trækker skyer op og efter en tid styrter det ned. Vi finder den KOA-campingplads, vi har booket på nettet. Temperaturen er kun 18-20 grader nu. Vi løber alle tre en lille tur, mest langs den trafikerede vej. Om aftenen taler med med familien, vi bor ved siden af. De er fra Virginia og er med inde og se vores camper.

Lørdag den 24. juli
Stadig overskyet. Vi kører de 80 km nordpå til grand Canyon. Snart står vi på kanten og måber. I tidens løb har vi set mange billeder fra Grand Canyon, men det kan ikke gengives på billeder. Vi tager shuttle-busserne rundt. Går en tur langt kanten. Vi spiser frokost "hjemme" (hvor er det bekvemt med en bil med køleskab), og tager bussen hen til Bright Angel-stien, hvor vi kan gå ned. Faktisk er det den mest befærdede sti ned, og er man sej, kan man gå helt ned til Coloradofloden og overnatte, rafte og fiske. Vi møder flere, som har været helt nede, og som er på vej op med rygsækken på. Nogle af dem er meget udmattede efter af have gået 8-12 timer. Vi nøjes med at gå ned til første resting house - ca. 2½ km ned (345 m i højdeforskel). Stien er ikke stejl, og den er nem at gå på. Det handler mest om ikke at træde i mulddyrenes efterladenskaber og komme forbi de mange andre turister. Det er en meget stor og imponerende oplevelse af gå ned. Crand Canyon er dybest set en sprække ned i jorden. Den er ca. 1.400 meter dyb, 446 km lang og 13-26 km bred. De øverste lag er 270 millioner år og de nederste er 1.840 millioner år gamle. Lagene fra forskellige tidsperioner har forskellige farver og beskaffenhed - nogle eroderes, andre består.

Vi klarer nemt at komme ned og op igen. Bjarke er det meste af tiden i stykke foran os andre og finder skyggefulde steder, hvor vi kan drikke vores medbragte vand.
Bagefter kører vi lidt tilbage og ser en film om Grand Canyon i IMAX. Den varer 34 minutter og fokuserer mest på det dramatiske f.eks. ved at sejle på Coloradorfloden. Vi skynder os at kører tilbage til Grand Canyon for at se solnedgang. Desværre går solen mest ned i skyerne denne aften, så vi ser ikke det store farvespil i de røde sten.
Vi spiser på et rigtigt steakhouse, hvor der helt fyldt op med gæster, og tjenere med cowboyhatte nærmest løber om kap. Bjarke er klar til et nyt steakhouse senere på turen, hvor han skal have en rigtig steak.
Overnatter på samme campingplads igen.

Søndag den 25. juli

Vi finder Route 66. Gør hold i Seligman for at få en kop kaffe. Dden lille by er omdannet til museum med ting fra 50'erne, ikke mindst biler og souvenirbutikker. Bjarke køber en Route 66 t-shirt.
Vi kører videre af Route 66. Vejen er rigtig god og ligner fuldstændigt scenerne fra utallige film, hvor man kører på endeløse veje.
I Kingman køber vi ind og spiser frokost i autocamperen, umuligt at være udenfor. Vi fortsætter ad Route 66 over Oatman til Topock. Vejen her er dårlig og fører op i bjergene med imponerende udsigter. Vi møder stort set ingen bilister og håber bare, der ikke sker noget med bilen! Ikke fordi den kører dårligt, men det ville ikke være sjovt at få stop her.

Vi fortsætter til Lake Havasu City, hvor vi har udset os en campingplads, som ser ud til at ligge ved Coloradofloden. Det gør den ikke. Der vokser en kæmpe kaktus og enkelte små korte palmer på pladsen, og det er så gloende hedt (kl. 18.30) at vi end ikke kan holde ud at stå i skyggen bag et hus. Der er adskillige motorhomes, men ikke en sjæl at se nogen steder. Måske har jeg nævnt varmen et par gange. Denne gang er den unævnelig. Vi tænder generator og aircondition og holder rådslagning over 3 pepsier og et par stykker danish pastry.
Vi beslutter, at vi ikke vil længere syd på - vi er ikke skabt til at klare disse temperaturer. Vi ringer til en campingplads ved Needles og får at vide, at vi bare kan komme og betale dagen efter. Vi kører de 60 km, som mest er motorvej. Her kl 20 om aftenen, hvor solen er gået ned, er varmen stadig enorm. Det føles som om, der er hængt varmelamper op overalt. Næste morgen får vi at vide, at det har været en ekstraordinær varm dag med temperaturer på 46,7 grader. Vi bader i poolen. Det hjælper lidt. Bjarkes nyindkøbte badebukser viser sig at være for store, når han skal svømme g dykke i vandet. Vi får lavet lidt aftensmad og spiser. Aftenen igennem stikker vi med jævne mellemrum hovedet ud af camperen, men temperaturen falder ikke mærkbart.

Mandag den 26 juli
Aircondtion kører hele natten. Der er overskyet om morgenen, og temperaturen er faldet lidt. I dag lyder vejrudsigten på 42 grader. Vi er i den grad klar til at forlade Ariozona stegende varme. Så gold en stat - vi har ikke set det, der minder om en mark, endsige en have.
Vi skal køre ca. 350 km på motorvej gennem ørkenen via Barstow med retning LA. Ikke længere så spændende at se ørken!
Bjarke ser 1-2 film om dagen og har stor fornjelse af det, mens vi kører. Esben har været så forudseende at forsyne ham med en stor bunke film. Heriblandt en "mor-film". Esben, hvad er en mor-film? i aftes satte Bjarke os til at se Knowning - mon det er den?
Det er bemærkelsesværdigt, hvor grimme de fleste bygningerne er i USA. Her handler det først og fremmest om funktionalitet.

På vej ind mod LA ændrer trafikkulturen sig. Nu køres der ikke længere roligt og hensynsfuldt. Vi kommer frem til vores campingplads kl. 15. her er frodigt og temperaturen er faldet til ca. 25. grader. Det er fantastisk. Vi slapper af, vasker tøj, læser og bader.

Bakersfield, Mojave-ørkenen og Las Vegas

21. juli Langs vejene står der skilte, som fotæller det kan koste en bøde på 1000$, at smide affald. Tilsyneladende virker det, for der er ikke meget, som flyder i rabatten. Vi forlader campingpladsen ved Three Rivers og kører ned til Visalia og videre til Bakersfield. Vi har genregnet på dagene og køreafstanden og fundet ud af, at vi må køre længere end planlagt. Vi kører gennem landbrugsområder med høje mure af majs, store anlæg til fremstilling af bioetanol og lange, lange togsæt med afgrøder (4 lokomotiver og måske 100 godsvogne). I Bakersfield sætter vi gps'en på "Find indkøbscenter" og kører efter det nærmeste, som er ca. 3 km fra motorvejen. Gps'en leder os gennem meget fattige kvarterer, hvor folk nærmest bor i skure. Da gps'en mener, at vi var fremme, sætter vi kursen direkte mod et andet indkøbscenter. Denne gang havnede vi i et kæmpe discountsupermarked, hvor de fleste varer var i størrelse XXXL, og hvor 2 l Pepsi kostede 4 kr. Fra Bakersfield kører vi mod øst over Tehachopi Mountains, som er bjerge med langt græs og spredt bevoksning og ud i Mojave-ørkenen. Vildt øde og stort med spredt bevoksning. Ikke sjovt at have været nybygger og passere dette område. Vi ser flypensionatet, hvor overskydende fly bliver opmagasineret, fordi luften er så tør, at det svarer til at stå i en hangar. Vi ser en gigantisk vindmøllepark med over 1000møller og senere et stort solcelleanlæg (god idé!!). Vi havde booket en campingplads i den lille by Barstow midt i ørkenen. Skønt det er lykkes at få træer og buske til at vokse her, er der megahedt. Barstow er opstået fordi to banelinier krydsede her. Så blev det et militærområde, og der kom en ammunitionsfabrik. Campingpladsen var stor, fin og velbesøgt (konkurrencen fra andre pladser er minimal her). 22.juli Så går det mod Las Vegas. Vi tror vi har booket en campingplads uden for las Vegas, men gps'en (tak til den) fører os helt ind i centrum, hvor autocampere kan holde på rad og række på en kæmpestor asfalteret plads. Ingen træer og ingen græs. Temperaturen er ca. 40 grader. Vi sidder inde i vognen med aircondiion (tak til den) tændt og spiser frokost. Bagefter går vi hen tll hovedstrøget - The Strip. Der er ikke langt, men det er næsten uudholdeligt. Vi skynder os ind på det første casino. Vi har intet ønske om at vinde en million - en Pepsi med is er fantastisk. Vi går ned gennem casinoet, men der kommer snart en vagt og siger, at Bjarke ikke må være der. Jeg tænker, det er fordi de kan se, han vil vinde det hele, men vagten giver en anden forklaring. Børn og unge under 21 år må ikke være på casinoer. De må end ikke se på, at andre spiller. Vi går videre ned af gaden og går ind i Bruuns Galleri (XXXL). Bjarke shopper et par flotte solbriller. Bagefter går vi tilbage til vores motorhome, bader i poolen og hviler os lidt, men aircondition'en i vognen kan ikke rigtig køle vognen ned. Vi tager ud for at opleve Las Vegas by night. Vi skyder en genvej gennem en stor bygning. Det viser sig at vøre et indendørs tivoli med rutchebane og alt muligt hurlumhej. Her må Bjarke godt spille, men han gider ikke, da præmierne mest er bamser. Vi tager bussen op ad The Strip, men den holder så længe ved hvert stoppested, at vi lige så godt kan gå. Da vi står af og leder efter et sted at spise - tæt ved Eifeltårnet, ser vi et springvandshow til musik i en sø. Fantastisk smukt. Vi døjer lidt med at finde et sted at spise, men kommer ind og sidde ved nogle store arabiske bygninger, hvor vi sidder på en plads under åben blå himmel. I virkeligheden sidder vi i en bygning, og der er mørkt udenfor, men vi skal kigge godt efter for at se de små mærker på "himlen", der afslører det. Alle steder er der sort af mennesker, og det tager tid at gå hjem. Mange er kommet kørende gennem ørkenen (sammen med alle lastbilerne, som transporterer fødevarer og alle andre ting til byen), men der lander og starter også dagligt 1100 fly i Las Vegas lufthavn. For første gang må vi tænde aircondition nogle gange i løbet af natten. Nattetemperaturen er over 30 grader.