Fredag den 23. juli
Afgang fra Las Vegas med udsig til ca. 350 km i vores motorhome. Vi er ude at kigge ved Hoover Dam - dæmning ikke langt fra Las Vegas. For første gang på turen er der køkørsel. Landskabet er kuperet og ekstremt goldt. Ligner store beskidte jordbunker. Øde, øde. Her er ikke rart.
Tanker op i Kingman. Bjarke sørger som sædvanligt for rene vinduer på bilen.
Meget hedt. Vi spiser frokost i vognen med aircondition tændt. Kører videre mod Williams. Stadigt øde, men lidt mere grønt. Der trækker skyer op og efter en tid styrter det ned. Vi finder den KOA-campingplads, vi har booket på nettet. Temperaturen er kun 18-20 grader nu. Vi løber alle tre en lille tur, mest langs den trafikerede vej. Om aftenen taler med med familien, vi bor ved siden af. De er fra Virginia og er med inde og se vores camper.

Lørdag den 24. juli
Stadig overskyet. Vi kører de 80 km nordpå til grand Canyon. Snart står vi på kanten og måber. I tidens løb har vi set mange billeder fra Grand Canyon, men det kan ikke gengives på billeder. Vi tager shuttle-busserne rundt. Går en tur langt kanten. Vi spiser frokost "hjemme" (hvor er det bekvemt med en bil med køleskab), og tager bussen hen til Bright Angel-stien, hvor vi kan gå ned. Faktisk er det den mest befærdede sti ned, og er man sej, kan man gå helt ned til Coloradofloden og overnatte, rafte og fiske. Vi møder flere, som har været helt nede, og som er på vej op med rygsækken på. Nogle af dem er meget udmattede efter af have gået 8-12 timer. Vi nøjes med at gå ned til første resting house - ca. 2½ km ned (345 m i højdeforskel). Stien er ikke stejl, og den er nem at gå på. Det handler mest om ikke at træde i mulddyrenes efterladenskaber og komme forbi de mange andre turister. Det er en meget stor og imponerende oplevelse af gå ned. Crand Canyon er dybest set en sprække ned i jorden. Den er ca. 1.400 meter dyb, 446 km lang og 13-26 km bred. De øverste lag er 270 millioner år og de nederste er 1.840 millioner år gamle. Lagene fra forskellige tidsperioner har forskellige farver og beskaffenhed - nogle eroderes, andre består.

Vi klarer nemt at komme ned og op igen. Bjarke er det meste af tiden i stykke foran os andre og finder skyggefulde steder, hvor vi kan drikke vores medbragte vand.
Bagefter kører vi lidt tilbage og ser en film om Grand Canyon i IMAX. Den varer 34 minutter og fokuserer mest på det dramatiske f.eks. ved at sejle på Coloradorfloden. Vi skynder os at kører tilbage til Grand Canyon for at se solnedgang. Desværre går solen mest ned i skyerne denne aften, så vi ser ikke det store farvespil i de røde sten.
Vi spiser på et rigtigt steakhouse, hvor der helt fyldt op med gæster, og tjenere med cowboyhatte nærmest løber om kap. Bjarke er klar til et nyt steakhouse senere på turen, hvor han skal have en rigtig steak.
Overnatter på samme campingplads igen.

Søndag den 25. juli

Vi finder Route 66. Gør hold i Seligman for at få en kop kaffe. Dden lille by er omdannet til museum med ting fra 50'erne, ikke mindst biler og souvenirbutikker. Bjarke køber en Route 66 t-shirt.
Vi kører videre af Route 66. Vejen er rigtig god og ligner fuldstændigt scenerne fra utallige film, hvor man kører på endeløse veje.
I Kingman køber vi ind og spiser frokost i autocamperen, umuligt at være udenfor. Vi fortsætter ad Route 66 over Oatman til Topock. Vejen her er dårlig og fører op i bjergene med imponerende udsigter. Vi møder stort set ingen bilister og håber bare, der ikke sker noget med bilen! Ikke fordi den kører dårligt, men det ville ikke være sjovt at få stop her.

Vi fortsætter til Lake Havasu City, hvor vi har udset os en campingplads, som ser ud til at ligge ved Coloradofloden. Det gør den ikke. Der vokser en kæmpe kaktus og enkelte små korte palmer på pladsen, og det er så gloende hedt (kl. 18.30) at vi end ikke kan holde ud at stå i skyggen bag et hus. Der er adskillige motorhomes, men ikke en sjæl at se nogen steder. Måske har jeg nævnt varmen et par gange. Denne gang er den unævnelig. Vi tænder generator og aircondition og holder rådslagning over 3 pepsier og et par stykker danish pastry.
Vi beslutter, at vi ikke vil længere syd på - vi er ikke skabt til at klare disse temperaturer. Vi ringer til en campingplads ved Needles og får at vide, at vi bare kan komme og betale dagen efter. Vi kører de 60 km, som mest er motorvej. Her kl 20 om aftenen, hvor solen er gået ned, er varmen stadig enorm. Det føles som om, der er hængt varmelamper op overalt. Næste morgen får vi at vide, at det har været en ekstraordinær varm dag med temperaturer på 46,7 grader. Vi bader i poolen. Det hjælper lidt. Bjarkes nyindkøbte badebukser viser sig at være for store, når han skal svømme g dykke i vandet. Vi får lavet lidt aftensmad og spiser. Aftenen igennem stikker vi med jævne mellemrum hovedet ud af camperen, men temperaturen falder ikke mærkbart.

Mandag den 26 juli
Aircondtion kører hele natten. Der er overskyet om morgenen, og temperaturen er faldet lidt. I dag lyder vejrudsigten på 42 grader. Vi er i den grad klar til at forlade Ariozona stegende varme. Så gold en stat - vi har ikke set det, der minder om en mark, endsige en have.
Vi skal køre ca. 350 km på motorvej gennem ørkenen via Barstow med retning LA. Ikke længere så spændende at se ørken!
Bjarke ser 1-2 film om dagen og har stor fornjelse af det, mens vi kører. Esben har været så forudseende at forsyne ham med en stor bunke film. Heriblandt en "mor-film". Esben, hvad er en mor-film? i aftes satte Bjarke os til at se Knowning - mon det er den?
Det er bemærkelsesværdigt, hvor grimme de fleste bygningerne er i USA. Her handler det først og fremmest om funktionalitet.

På vej ind mod LA ændrer trafikkulturen sig. Nu køres der ikke længere roligt og hensynsfuldt. Vi kommer frem til vores campingplads kl. 15. her er frodigt og temperaturen er faldet til ca. 25. grader. Det er fantastisk. Vi slapper af, vasker tøj, læser og bader.