mandag den 2. august 2010

Mystery Spot - naturfænomen eller tivoli

Søndag den 1. august 2010

Dagens udflugt går til Mystery Spot, hvor tyngdekraften efter sigende skal være sat lidt ud af funktion! Vi kører ad små skovveje. Da vi endelig er fremme, får vi at vide, at der er over to timers ventetid, og vi må køre uden for området for at bestille billetter, for der er (selvfølgelig)ingen telefondækning ved Mystery Spot Vi bruger de næste par timer på havnefronten i Santa Cruz, hvor vi bl.a. kigger på windsurfere og spiser frokost i bilen.
Vi kører tilbage, og omsider er det vores tur til at komme på en guided tur. Guiden -en ung fyr - har tydeligvis liret samme remse af sig hele dagen, men da han stiller to personer over for hinanden på et bræt, og derefter beder personerne bytte plads, vågner vi alle op. Der sker noget med personernes indbyrdes højde. Bedøm selv billederne af Finn og Bjarke!
Bagefter går vi op til en lille hytte i skoven. Den er rutchet lidt ned af skråningen, så den er total skæv. Ikke mindst gulvet i hytten skråner voldsomt. En kugle triller opad i stedet for nedad. Vi står alle og hælder.
Der kan være tre forklaringer på Mystery Spot slutter guiden: et hul i ozonlaget, aliens eller (kan ikke huske).

Vi køber en bog om stedet og kører derfra. For første gang kan gps'en ikke finde signaler! Det er næsten med til at overbevise Finn om, at der er noget på færde. Jeg tror mere, det er det amerikanske militær, som har hjulpet med at sløre signalerne her. I bilen snakker vi en del om de fænomener, vi har oplevet. Jeg mener at have oplevet noget tilsvarende med de skæve gulve i tivoli, men den med at højdeforskellen ser ud til at ændre sig mellem personer... Bjarke går i gang med at læse Illustreret videnskab og i den nyindkøbte bog. Forfatteren har lavet en del målinger, som viser at naturkræfterne opfører sig anderledes end forventet her (og forskellige andre steder i USA og Canada). Om aftenen på næste campingplads søger Bjarke på nettet efter dokumentation for det ene eller det andet. Han har ike længere fidus til forfatteren af bogen, som er meget uvidenskabelig. Efterhånden tror vi vist mest, at synsbedrag er det dominerende naturfænomen ved Mystery Spot.
Vi er nu kommet nord for San Fracisco og i dag skal vi shoppe i Outlets (synd du ikke skal med, Marie). I morgen formiddag skal vi aflevere RV'en og køre til lufthavnen i en lejet personbil. Vi glæder os også til at komme hjem igen og se jer.

1 kommentar:

  1. Kære Bodil.
    Sikke en spændende ferie I har haft, Det er sjovt at læse om jeres oplevelser i det amerikanske.
    Ole og jeg har været på cykelferie i Sydbøhmen med Ruby-rejser, det var en rigtig god oplevelse. Inden da havde Ole været på roferie i Finland. Hils familien.
    kærlig hilsen
    Ingrid

    SvarSlet